Arvehygiejne gennem usynligt pres

– 3. juni 2010

Af KLAVS BIRKHOLM – offentliggjort i Kristeligt Dagblad 3.juni 2010

Folketingsmedlem Simon Emil Ammitzbøl (LA) føler sig øm og trådt over tæerne, fordi jeg har polemiseret imod ham i min klumme i Kristeligt Dagblad 31.maj. Jeg fremstillede i klummen den statsstøttede befrugtningsindustri i Danmark som en art velfærdssocialisme og tilføjede: ”den deles tilsyneladende af Simon Emil Amnitzbøl”.

Nu spørger jeg: Har Ammitzbøl da ikke udtalt (til dagbladet Information) den 10.maj: ”Det er forældres ret at vide, hvilket køn deres barn har”?

Hvis citatet er rigtigt, tillader jeg mig at konkludere, at Ammitzbøl udmærket ved, at han dermed vil gøre kønstest af fostre til en rettighed – altså noget, som det offentlige skal garantere alle gravide. Og det fremgår vel at mærke af sammenhængen, at det handler om kønstest før udløbet af grænsen for den frie abort, som her i Danmark er 12.graviditetsuge.

For Ammitzbøl findes der åbenbart kun ét valg, og det er enkelt: forbud eller rettighed. Sort eller hvid. Og eftersom jeg ikke er hvid, må jeg være sort.

I Det Etiske Råds nye redegørelse, Fremtidens Fosterdiagnostik fra oktober 2009, fastslår vi udtrykkeligt, at det efter Rådets opfattelse vil være uholdbart at tilbageholde en allerede erhvervet information fra de gravide. Netop derfor lægger vi vægt på, at de folkevalgte – det politiske demokrati – griber regulerende ind og forhindrer, at sundhedsvæsenet giver sig til at tilbyde de nye fosterdiagnostiske test til alle. Altså gør disse test til en slags rettighed. Sådan som det er gået med nakkefoldsscanningerne for kromosomfejl.

Det handler nemlig om langt mere end kønnet. I løbet af få år vil de nye fosterdiagnostiske metoder gøre det muligt at erhverve informationer om, hvorvidt et vordende barn eksempelvis har anlæg for sukkersyge, overvægt, udbrud af brystcancer i 40-års alderen, blødersygdom, tidlig menopause og mange, mange andre anlæg. Alt sammen inden grænsen for den frie abort.

Jeg antager, at Ammitzbøl også vil gøre alle disse informationer til en ret?

Men hvis Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen giver sig til at integrere disse kommende diagnoseteknologier i de tilbud, der allerede i dag gives alle gravide, vil unge par i fremtiden blive tvunget til at afgøre, om de nu skal sige ja tak til et barn, der måske – måske ikke – bliver overvægtigt. Eller klejn af vækst. Eller endnu en pige.

Ikke alene vil det gøre det endnu mere tungt og belastende at blive forældre – som om det ikke var galt nok i forvejen. Det vil også bane vej for en ny arvehygiejne i Danmark. For det enkelte pars såkaldte frihed til at vælge den ene eller den anden skavank til, bliver fuldstændig som den frihed, man i dag har til at vælge at føde et barn med Downs Syndrom. Alle gravide sættes under pres for at få et lige så perfekt afkom som venner og bekendte.

Jeg er glad for at læse, at Ammitzbøls parti støtter regeringens stop for statsstøtte til befrugtningsindustrien. Det ville være dejligt, om Ammitzbøl tillige ville orientere sig lidt i debatten om, hvilke test og behandlinger vi fremover bør tilbyde herhjemme. Måske ville det berøve ham en eller to fordomme om Det Etiske Råd. Til gengæld kunne det gøre debatten mere informeret.