Tabuer og rationalisme i politik

– 12. november 2012

Af KLAVS BIRKHOLM – offentliggjort i Kristeligt Dagblad 12.november 2012

 

Det er ganske logisk: en professor i jura kan ikke finde rationelle argumenter imod incest. Forbudene mod sex mellem søskende og sex mellem forældre og deres (myndige) børn – som Vagn Greve begge vil have ophævet[1]er nemlig slet ikke begrundet rationelt. Incest er et tabu.

Det var præcis årsagen til, at Napoleon ophævede incestlovgivningen i Frankrig og Belgien – den repræsenterede ”et religiøst tabu”. Så man kan sige, at juraprofessoren ved CBS nu omsider vil fuldføre den franske revolution i Danmark: Væk med alt, der ikke kan begrundes rationelt! Affortryllelse kalder den tyske sociolog og filosof Max Weber resultatet af denne proces.[2] Affortryllelsen kendetegner de moderne, sekulære samfund, hvor alt er styret af rationelle målanalyser.

Et tabu er forbudt område – noget man absolut ikke må betræde, ikke må se eller ikke må gøre, fordi det ville være helligbrøde. Allerinderst i tabuet gemmer sig en hemmelighed. Hvis forhænget rives fra, hvis det hellige eksponeres, er der ikke bare tale om en ydmygelse af det folk, der dyrker tabuet; der er tale om en krænkelse af deres guddomme.

Det er derfor, vi i ældre tid ser mange eksempler på, at krigere og angrebshære gør netop dét: krænker fjendens tabuer. For derved nedbrydes sammenhængskraften i deres samfund. (I øvrigt det samme ærinde, Jyllands-Postens Flemming Rose var ude i med karikaturfejden i 2006.)

I den medicinsk-etiske debat viser det sig igen og igen, at essentielle tabuer er særdeles livskraftige i det danske folk. Forbudene mod incest, kannibalisme, ligskænding og drab synes ikke til at rokke, selv om lægevidenskaben (og nu også juraen) i mange tilfælde inderligt gerne ville.

Et eksempel: Når så relativt få danskere er parate til organdonation, skyldes det ifølge filosoffen Lars-Henrik Schmidt en instinktiv afsky mod kannibalisme.[3] Der er jo tale om at skære store organer ud af et endnu levende menneske. Selv om donoren kun er holdt kunstigt i live, forekommer det ubehageligt at tænke på. Jovist, argumentet om barmhjertighed overfor det medmenneske, der mangler organer, virker også i os, men det er ofte i strid med en endnu dybere, tabubestemt modvilje. Her foreligger altså et etisk dilemma.

Tilsvarende: En yngre kvinde har livmoderspaltning og kan ikke bære et barn. Manden er ulykkelig, men hans svigermor tilbyder at være rugemor og kan således føde sit eget barnebarn. I spansktalende lande, hvor incestforbudet ikke virker så stærkt, ser vi en del eksempler på sådanne mor-datter rugemoderskaber. I vores del af Europa væmmes mange mennesker, der netop oplever det som incest.

Væmmelse ikke noget rationelt argument, men det er stærkt. Det  viser sig nu igen, efter at Enhedslisten for en uge siden luftede muligheden for at ophæve de danske incestforbud[4]. Selv Ekstra Bladet, der siden Victor Andreasens dage (1963-76) har været redigeret efter devisen ”Intet er Helligt” og derfor med rette kan betegnes som organ for Enhedslisten, fandt ord som ”sygeligt”, ”modbydeligt” og ”frastødende” frem med de helt store typer.

Jurister og medicinere, der driver på med deres forskning, frustreres, når de støder på den slags grænser, som de ikke anser for rationelle. Men faktisk viser både erfaringen og den sunde fornuft, at der sjældent kommer noget godt ud af at sprænge alle grænser.



[2] „Die zunehmende Intellektualisierung und Rationalisierung bedeutet also nicht eine zunehmende allgemeine Kenntnis der Lebensbedingungen, unter denen man steht. Sondern sie bedeutet etwas anderes: das Wissen davon oder den Glauben daran: dass man, wenn man nur wollte, es jederzeit erfahren könnte, dass es also prinzipiell keine geheimnisvollen unberechenbaren Mächte gebe, die da hineinspielen, dass man vielmehr alle Dinge – im Prinzip – durch Berechnen beherrschen könne. Das aber bedeutet: die Entzauberung der Welt. Nicht mehr, wie der Wilde, für den es solche Mächte gab, muss man zu magischen Mitteln greifen, um die Geister zu beherrschen oder zu erbitten. Sondern technische Mittel und Berechnung leisten das.“ Citeret fra  Max Weber, Wissenschaft als Beruf, München 1919. (Udtrykket har Weber lånt fra Schiller, og det videreføres i hans 3-binds religionssociologi.)

Hør også min samtale med Leszek Kolakowski, ”Uden tabuer, intet godt samfund” på http://www.klavsbirkholm.dk/2010/07/17/%E2%80%9Duden-tabuer-intet-godt-samfund%E2%80%9D/

[3] Lars-Henrik Schmidt, ”Den sorte gryde – spørgsmål forud for kannibalernes indtogsmarch” i: Det Etiske Råd (red.), Giv mig dit hjerte. Organdonationens etiske dilemma, 1998

[4] I virkeligheden blev temaet først sat på dagsordenen af dagbladet Information, den 27.-28.oktober, hvor Vagn Greve også blev citeret. Men overskriften på avisens forside var håbløst forvrøvlet: ”Genetisk seksuel tiltrækning”.