Befriet fra svangerskabets byrde

– 6. januar 2014

Af KLAVS BIRKHOLM – offentliggjort i Kristeligt Dagblad 6.januar 2014

 

”ÉT efter ét blev æggene overført fra reagensglasset til de større beholdere; lynhurtigt blev bughindeforet skåret op, blastocysten faldt på plads, saltopløsningen blev hældt på … og væk var flasken, ind i rummet for social forudbestemmelse”(Aldous Huxley, Fagre Nye Verden, kapitel 1).

Den kunstige livmoder, som Huxley for godt 80 år siden gjorde til en del af sit fremtidsmareridt, eksisterer faktisk i dag. Endnu ganske vist kun for dyr – mus, geder og hajer[1] – men forskergrupper kloden rundt arbejder på at tage det næste skridt, der helt vil kunne ”befri mennesket fra svangerskabets byrde”, som én af dem udtrykker det.

Ved Cornell Universitetet i staten New York har professor Hung-Chin Liu forlængst haft held til at opdyrke slimhindevæv (endometrium) i en kunstig livmoder; og hun har fået museembryoer til at fæstne sig og vokse i vævet. Ved Institut for Obstetrik og Gynækologi på Juntendo Universitetet i Tokyo har en forskergruppe under ledelse af Yoshinori Kuwabara anbragt gedefostre i kar med en kunstig fostervæske opvarmet til kropstemperatur; fostrene får næring gennem en mekanisk livmoder, der forsyner dem med iltet blod.

Som altid ved biomedicinsk forskning er formålet ædelt – både for disse og for beslægtede projekter. På neonatale klinikker bliver man stadig dygtigere til at redde for tidligt fødte babyer, men der er alligevel grænser for, hvad en kuvøse kan klare. Tærsklen for tidlige fødsler er forlængst dykket under tærsklen for sene aborter, men ret meget længere ned end 22.-23. graviditetsuge kommer man næppe med den eksisterende teknologi. Hvis man derimod kan erstatte kuvøsen med en kunstig livmoder, som fostret kan vokse i indtil den naturlige termin, åbnes helt nye muligheder.

Det er formålet. Og det er altid kun formålet, de kortsynede beslutningstagere i departementer og forskningsstyrelser tager stilling til, når bevillinger skal distribueres. Muligheden for utilsigtede følgevirkninger overlades i reglen frejdigt til andre.

Vi kan så nære vores bekymringer ved for eksempel at læse molekylærbiologen Aarathi Prasads nye bog Like A Virgin. How Science is Redesigning the Rules of Sex[2]. Prasad fremstiller den kunstige livmoder som ”en biologisk og social ligemager”, der kan bane vej for ”en i sandhed ny tænkemåde om køn og sex”. Og hun forventer, at rationelle og karrierebevidste kvinder kan blive pionerer for denne teknologi.

Med en kunstig livmoder vil både mænd og kvinder kunne reproducere sig helt uden samleje. Uanset seksuel orientering, uanset parforholdsstatus, uagtet reproduktive defekter, vil man kunne kombinere sit eget DNA med en anden persons. Graviditeten kan forløbe uden komplikationer og uden den smertefulde fødsel. Og man får sat en stopper for den reproduktive udbytning af fattige rugemødre i fjerne lande.

Men vil lovgiverne da nogensinde tillade en sådan udvikling? Ja, mon ikke de kortsynede beslutningstagere i diverse styrelser til den tid kan finde nye, rationelle argumenter? For eksempel de mange risici ved en naturlig graviditet: Fostrene behøver ikke længere være afhængige af mødrenes livsvaner. Skadelig påvirkning fra alkohol, nikotin og medicin kan undgås. Og moderens hjertelyd kan transmitteres trådløst til laboratoriet.

Hvor bliver vi mennesker frie! Fagre ny verden.

 

 


[1] Se f.eks. Corey Binns, ”An Artificial Uterus Gives an Endangered Species a Shot at Survival” i Popular Science, 23.06.2009. http://www.popsci.com/scitech/article/2009-06/shark-factory og

Danielle Venton, ”Baby Sharks Birthed in Artificial Uterus” i Wired, 29.09.2011. http://www.wired.com/wiredscience/2011/09/artificial-shark-uterus/

[2] Oxford 2012: Oneworld Publications.

Se også: Dick Pelletier, “Artificial Wombs: Is a sexless reproduction society in our future” publiceret af Institute for Ethics and Emerging Technologies (IEET), 13.11.2012.