Den Anden Oplysningstid

– 20. januar 2017

BIG DATA: Mange samfundskritikere har efterlyst “en ny oplysningtid”. Det har de fået. Men næppe i den udgave og med det indhold, de havde i tankerne.

Af KLAVS BIRKHOLM – Essay

1.

Den europæiske oplysningstid kulminerer i anden halvdel af 1700-tallet – med de franske encyklopædister, med Voltaire, Kant og Rousseau, med den amerikanske uafhængighedserklæring, den franske revolution og meget andet. Hvornår Oplysningen tager sin begyndelse, og hvornår den slutter, er der delte meninger om blandt de lærde, men én ting er sikkert: dens virkningshistorie rækker frem til i dag. Vores idealer om frihed og menneskeværd, vores forestilling om den myndige (autonome) borger med lige ret i et parlamentarisk demokrati, vores tro på naturvidenskabernes evne til at forklare de fysiske fænomener og ikke mindst: vores overbevisning om, at alt dette er vejen til det gode liv i fællesskab (herunder en fornuftig samfundsindretning) – alt dette er frugter af oplysningsbevægelsen.

Men i  løbet af de seneste omkring tredive år har disse grundforestillinger revet sig løs og vendt deres betydning i helt andre, undertiden ligefrem modsatte, retninger. Frem for alt har selve begrebet om oplysning skiftet betydning. Kort sagt er vi trådt ind i en Anden Oplysningstid – og det er vel at mærke sket helt ubemærket af de fleste mennesker, der ellers opfatter sig selv som ”oplyste”.

I den Første Oplysningstid spurgte individet nysgerrigt til verdens indretning: hvordan er alle ting i verden blevet til? hvorfor fungerer tingene, som de gør? hvordan gør vi verden bedre at leve i? I den Anden Oplysningstid er spørgeretningen vendt om; nu er det ‘verden’, der nysgerrigt spørger til individets vaner, dets drømme, dets erkendte og uerkendte behov: hvad er han for én? hvordan sælger vi noget til ham? er han en person, vi bør holde ekstra øje med?

Før hed det Oplysning til borgeren om samfundet. Nu hedder det Oplysning til ’samfundet’ om borgeren. Det kaldes også registrering eller overvågning.

Som bekendt er ‘samfundet’ – ikke mindst forstået som offentligheden – i dag blevet privatiseret. Oplysninger om borgerne indsamles ikke længere fortrinsvis af politi, skattevæsen og de sociale myndigheder, eventuelt af efterretningstjenesterne, men af Google, Facebook, Apple, Microsoft etc. Som adskillige iagttagere i sin tid gjorde opmærksom på – ikke mindst netop afdøde Zygmunt Bauman – medførte globaliseringsprocessen, der tog fart i 1990’erne, at nationalstaterne i stigende grad blev tømt for politik. Ja, det var måske ligefrem meningen med “globaliseringen”: De enkelte stater mistede magten over deres finanser og økonomiske politik, en magt der i stedet overgik til bestyrelseslokalerne i de store, multinationale virksomheder. Og af alle multinationale konglomerater er Silicon Valley-konglomeratet nu det mægtigste. Mange tror stadig, at det er olieindustrien, medicinalindustrien eller biotek-industrien. Men af flere grunde har Silicon Valley med eksplosiv hast overhalet alle andre brancher, stater og efterretningstjenester, når det drejer sig om at beherske verden efter devisen: viden er magt.

Vores begreb om Oplysning har altså helt ændret karakter. I den Første Oplysning var tidens store helte engagerede filosoffer og politikere som Diderot, Lessing, Jefferson, Franklin og Tom Paine. Folk, der ville have mennesket til at gå oprejst, ikke bare i fysisk, men også i mental forstand. Mere klarhed! Mere indsigt! Forbedring af almenvellet! I den Anden Oplysning er tidens store helte it-udviklere og iværksættere som Sergey Brin, Larry Page, Marc Zuckerberg, Bill Gates, Steve Jobs og Jeff Bezos. Det er jo dem, der har gjort al den oplysning tilgængelig – og tilmed har de vist vejen til personlig berigelse.

I den Første Oplysning fandt vi vores kollektive forbilleder i de folkelige bevægelser, der kæmpede for myndighed og demokrati – fra 1600-tallets Levellers, over 1700-tallets amerikanske Patriots, til 1800-tallets danske Andelsbevægelse. I den Anden Oplysning ser vi hen til teknologifetichistiske broderskaber som Singularity University og det transhumanistiske Humanity+. De forjætter os udsigten til at blive omskabt i forbedrede, transparente udgaver, alle sammen styrede af en intelligens, der langt overgår den menneskelige. Det er tidsånden. Transhumanisten og teknologifetichisten Lone Frank modtog sidste år Dansk Forfatterforenings Blixenpris!!! [1]

2.

Som følge af den teknologiske revolution, der blev grundlagt med mikroprocessoren (1968) – ofte omtalt som it-revolutionen – er oplysning mere og mere blevet ensbetydende med digitaliseret information, også kaldet “data”.

“Hvis man bad mig om at beskrive tidens fremadstormende filosofi, vil jeg sige, at det er data-ismen. Vi besidder nu evnen til at indsamle enorme mængder af data. Og denne evne synes at implicere visse, kulturelle antagelser – at alt, hvad der kan måles, skal måles; at data udgør en transparent og pålidelig linse, der gør det muligt for os at filtrere ideologi og emotionalisme fra; at data vil sætte os i stand til at gøre bemærkelsesværdige ting – såsom at forudsige fremtiden.” [2]

Sådan skriver den konservative kulturkommentator David Brooks i februar 2013 i New York Times. Det handler her ikke om, hvad Big Data teknisk set er, men om de kulturelle implikationer. Teksten fremdrages af den fortræffelige tyske filosof Byung-Chul Han, hos hvem jeg i øvrigt har hentet begrebet om “Den Anden Oplysning”. [3] Han udpeger også den centrale formulering i Brooks’ overvejelse: “data udgør en transparent og pålidelig linse”. Med det afsæt har Han skrevet en hel bog om transparenssamfundet. [4]

Hvad Brooks’ formulering om den transparente og pålidelige linse er svanger med, tydeliggøres måske særlig plastisk af den tidligere redaktør for WIRED, Chris Anderson:

“Ud med alle teorier om menneskelig adfærd, fra lingvistik til sociologi. Glem taxonomi, ontologi og psykologi. Hvem aner, hvorfor folk gør, hvad de gør? Pointen er, at de gør det, og vi kan spore det og måle det med hidtil uhørt sikkerhed. Med tilstrækkelige datamængder kan tallene tale for sig selv.” [5]

Viden er her ikke længere et spørgsmål om at begribe; at forstå en årsagssammenhæng. Viden er forvandlet til addition og ophobning. I den Første Oplysningstid handlede det om kausalitet. I den Anden Oplysningstid handler det om korrelation. Indenfor visse socialvidenskaber ses allerede stærke tendenser til at afstå fra enhver form for forklaring, men alene tegne computergenererede kort over visse forekomsters hyppighed, relationer mellem disse forekomster etc. (ANT: Actor-Network Theory). Det kaldes i forskerkredse “nypositivisme”, men er i virkeligheden en selvpålagt fordummelse. Digital dadaisme kalder Byung-Chul Han det, med henvisning til Tristan Tzara’s dadaistiske manifester, der fremhæver manglen på hoved og hale i alle ting og begivenheder.

Videre skriver Han: “Data-isme er nihilisme. Det er at give afkald på enhver meningssammenhæng. Data og tal er additive, ikke narrative. Mening beror tværtimod på et narrativ. Data breder sig i et meningstomrum.” [6]

Digitale data er udelukkende kvantitative; de besidder ikke kvalitet.  Alle oplysninger nivelleres til fællesnævneren 0-1-0-0-1-1 etc. Noget nyt eller enestående kan ikke indtræffe. Det anderledes og det uventede undertvinges. Big Data rummer en konformitetstvang.

Den digitale verden vil have mig til at tænke hurtigere og hurtigere; den er underlagt Paul Virilios dromologiske lov om uophørlig acceleration. [7]  Men ethvert ordentligt ræsonnement er fortællende, det lader sig ikke accelerere; det har sin egen tid og rytme. Når jeg tænker bedst, dvs når jeg tænker nyt, tænker jeg intuitivt. [8] For eksempel ved at kombinere sammenhænge, som jeg ikke tidligere har bragt sammen. Det foregår langsomt og er helt uforeneligt med den additive acceleration. Det digitale nets hastige flux er distraktion, ikke koncentration.

3.

Foucault fremdrager Jeremy Benthams panoptikon som illustration af overvågnings-samfundet. Det er Benthams arkitektoniske udkast til en tugt- og forbedringsanstalt. Fangecellerne befinder sig på indersiden af en cylindrisk bygning, alle med glasvægge. Fra fangevogternes tårn i bygningens midte kan man derfor se alle de indsatte på én gang. På den måde kan overvågningen rationaliseres, mener Bentham. Men han er ikke for ingenting utilitarismens største tænker:

“Hvad ville De sige, om en gradvis og mangesidig anvendelse af dette ene princip [panoptikon, kb] ville føre til nye indretninger, der kunne brede sig over hele det civiliserede samfunds ydre? – moralen reformeret, helbredet forbedret, industrien vitaliseret, undervisningen udbredt, de offentlige byrder lettede, økonomien fast forankret som på en klippe, fattiglovenes gordiske knude ikke hugget over, men løst op – alt sammen i kraft af en simpel arkitektonisk idé?” [9]

Overvågning og kontrol på den mest rationelle og effektive måde; det har siden Benthams dage været det centrale politiske krav i de borgerlige partiers økonomiske politik. Eksempelvis vedrørende sociale ydelser. Men efterhånden også i al øvrig politik. Så sent som i 2016 forlangte daværende justitsminister Søren Pind (V), at danske teleselskaber skulle gemme data om deres abonnenters sessions- og lokationslogninger. Som den tyske politiker Malte Spitz gør opmærksom på: Hvis den nuværende teknologi og lovgivning på dette område havde eksisteret før 1989, ville kommunismen aldrig være faldet. [10]

Alligevel er modstanden mod registrering, herunder log-registrering, svindende. Søren Pind er jo en flink mand, og de fleste mennesker har tilsyneladende glemt kommunismen (siden de ikke lægger mere vægt på, at den er forsvundet). Mange synes desuden at mene, at eftersom de ikke selv har noget at skjule, behøver de ikke interessere sig for sagen. Og den lille fadæse i 2o12, da Telia hjalp Aserbajdsjans hemmelige politi med at finde frem til en abonnent, der havde stemt “forkert” ved årets Melodi Grand Prix, er selvfølgelig hurtigt glemt.

Ja, ikke nok med det. Mange mennesker er ivrige efter at tage plads ved siden af teleselskaberne i panoptikons fangevogtertårn. Quantified Self er en bevægelse – et “netfællesskab” – hvis medlemmer løbende indrapporterer data om deres puls, blodsukkerværdier, kalorieforbrug, antal skridt, iltmætning etc. til virksomhedens server. Bevægelsen er først og fremmest udbredt i USA, men flere af mine studerende i teknoantropologi har vist interesse for foretagendet, bl.a. med ønske om at skrive projekter om QS.

Selvmonitorering og indrapportering foregår her ved hjælp af kropsnær sensorteknologi såsom FitBit Tracker, Apple Watch, SleepBot (App), Qardio Core, Samsung Gear Fit, MyFitnessPal (App) – udvalget er betydeligt. Det er teknologier til selvovervågning og selvkontrol. Det gælder om at tune sin krop til den maximale ydelse – i så henseende er man både sin egen arbejdsgiver og sin egen vogter.

I den Første Oplysningstid hed det, i den danske 1800-tals version:

Hvad solskin er for det sorte Muld,
Er sand oplysning for muldets frænde.
Langt mere værd end det røde guld,
Det er sin Gud og sig selv at kende.

(N.F.S. Grundtvig). “Muldets frænde”, det er naturligvis bonden, der skulle myndiggøre sig ved at tage på højskole og her møde oplysningen i form af sokratiske samtaler med lærerne og de andre elever. Så han og hun kunne tage ligebyrdigt del i folkestyret.

I den Anden Oplysningstid hedder det, på Quantified Self’s hjemmeside: Self Knowledge through Numbers. Men selvindsigt kan man selvsagt ikke vinde alene gennem data og tal. Heraf kommer kun dadaistisk idioti. Selvindsigt hviler på en fortælling. Optælling er ikke fortælling.

4.

På engelsk hedder det “mining”: data-mining er “udgravning af data”, og der er ganske rigtigt en særlig guldgraver-stemning over konferencer om Big Data. Ved et universitetsseminar i 2015 talte alle forskere, undtagen mig selv, om de eksorbitante gevinstmuligheder ved den ene og den anden fremlagte idé til data-mining. Og jeg blev opfattet som en løjerlig fugl: når nu jeg havde set guldåren, hvorfor ville jeg så ikke være med til dette bonanza? Hvorfor alle disse betænkeligheder?

Penge har hidtil kunnet tjenes på to forskellige måder: Enten (1) ved so oder so at deltage i produktionen af varer og tjenesteydelser – som landmand, som håndværker, som ingeniør, som bogholder, som virksomhedsleder, etc. Eller (2) ved afkast fra fast ejendom eller finansielle aktiver, altså “uproduktivt” – ved at lade en eksisterende formue yngle. Hidtil har den førstnævnte måde i almindeligt omdømme været forbundet med højere prestige end den sidstnævnte.

Men nu kommer en helt tredje måde at tjene penge på til. (3) Data-mining betyder at skaffe sig adgang til hidtil skjulte informationer med henblik på at sælge dem videre. Det drejer sig stort set udelukkende om personlige “profilinformationer”, der kan udnyttes i markedsføring. Således kan man i dag kort sagt skaffe sig indkomst ved (1) at deltage i fremstillingen af noget nyttigt (mere eller mindre nyttigt); (2) at handle med kapital eller på anden måde at sikre sig kapitalafkast; (3) at handle med mennesker. Det er det sidste, der har gjort Mark Zuckerberg til en af verdens rigeste, med en personlig formue på 53,4 milliarder US-dollars.[11]

Jeg anvender det klinisk korrekte udtryk “menneskehandel” for at understrege forskellen mellem den Første Oplysning og den Anden Oplysning. Ifølge Kant, oplysningsfilosoffen par excellence, er et menneske autonomt, når det kaster al fremmedstyring af sig og tager herredømmet over sit eget liv; når det selv afgør, hvilke autoriteter, det er fornuftigt at underkaste sig, og ikke lader andre magter styre dets handlinger. Autonomi er i strid med enhver form for slaveri, menneskehandel, uværdig au pair-trafik etc. Kampen mod sådanne fænomener er netop en central del af den Første Oplysningsbølge.

Som bekendt har Zuckerberg skaffet sig sin enorme formue ved at lade flere milliarder mennesker arbejde ulønnet for sit firma – de fleste af dem uden overhovedet at vide det. Deres arbejde består i at indhente og indrapportere data om sig selv og om deres venner og bekendte: deres forbrugsvaner, deres rejsemål, deres seksualitet, deres fremtidsdrømme etc. Denne guldåre af personlige profiler kan Zuckerberg herefter sælge i portioner til højestbydende (til den del af hans virksomhed kræves kun ganske få medarbejdere).

“Jamen er det så slemt”, spørger mennesker, når de bliver gjort opmærksom på sammenhængen. “Vi hygger os vældigt med Facebook, og vi skriver aldrig noget forbudt eller farligt”. Det er den Anden Oplysningsbølge: “Autonomi – det betyder vel bare, at jeg kan gøre, hvad der passer mig! Jeg har vel ikke ansvar for andre end mig selv!”

Hvis det er, hvad autonomi betyder nutildags, så er den Anden Oplysningsbølge også ensbetydende med demokratiets død. Demokratiet forudsætter befolkninger af myndige mennesker.

5.

Hvor mange har hørt om Acxiom Corporation eller Alliance Data? Det er blot et par af de globale giganter indenfor den forholdsvis diskrete industri, der kaldes database marketing. Acxiom kunne i 2012 opvise en årsindkomst på 1,15 milliarder dollars, Alliance Data i 2015 en indkomst på 6,439 milliarder dollars. Sidstnævnte selskab er god for en samlet formue på 22,421 milliarder dollars, og dets datterselskab Epsilon er af brancheforeningens blad Advertising Age udpeget til USA’s største markedsføringsvirksomhed, med Acxiom på andenpladsen.

Epsilon kundgør som det første på sin netside: “Epsilon er verdens førende, når det drejer sig om at omsætte kundedata og kundeindsigt til vækst for virksomheden”. Eftersporer man nyheder om virksomheden, er stadig nye samarbejdsaftaler med Facebook Inc. et tilbagevendende tema. Tilsvarende tilbyder Acxiom ydelser inden for “markedsføring og informations-management, herunder multikanal markedsføring, adresserbar annoncering og database management. Acxiom indsamler, analyserer og kategoriserer kunde- og virksomhedsinformationer for sine klienter, og hjælper dem derved til at målrette annoncekampagner, score kundeemner, med mere.”

Ifølge en feature i New York Times rådede Acxioms computere allerede i 2012 over kundeinformationer om mere end 500 millioner aktive forbrugere over hele verden, indeholdende omkring 1500 dataoplysninger om hver eneste af dem. [12] Firmaet har udviklet et særligt analyseredskab, som man hævder giver et mere finpixeleret billede af de potentielle kunder. “Med Marketing Analytics Environment kan du kombinere online og offline data og herved opnå et komplet, 360-graders blik på din kunde.”

I Benthams panoptikon kunne de indsatte trods alt skjule deres tanker og drømme, og måske kunne de ind imellem finde en død vinkel, hvor de et øjeblik kunne være ubevogtede. Intet af dette er muligt i Big Data’s panoptikon. For så vidt repræsenterer det en effektivisering, som Bentham næppe i sin vildeste, mest utilitaristiske drøm kunne have forestillet sig. Her er individet anbragt i midten og tusinde øjne våger på dets mindste trækning.

Og, som Zygmunt Bauman flere gange har påpeget: det klassiske fængselsvæsens mål om “tugt og forbedring” gælder ikke længere. I lighed med andre datamarketing-selskaber, rater Acxiom ethvert forbrugende individ i forskellige klasser af “købsparathed”. Laveste klasse er “waste” (spild, affald), højeste klasse er “shooting star” (stjerneskud). Firmaets software-algoritmer indkalkulerer disse kategorier. Det er helt i overensstemmelse med Baumans analyse af “globaliseringens affald”, som er alle dem uden købedygtige bankkort: arbejdsløse, flygtninge, hjemløse. “De er overflødige – med et ord: affald [waste]. Affald er per definition det modsatte af nyttigt [utility]; affald er objekter, der uigenkaldeligt er blevet ubrugbare.” Således skaber det globaliserede forbrugersamfund også et “ban-optikon, hvis hovedformål er at sikre, at affaldet adskilles fra ordentlige produkter og afmærkes til transport til affaldspladsen”. [13]

Hovedbudskabet fra den Første Oplysningsbølge var: menneskets værd er uantastelig. Det enkelte menneske kan selv og må selv med sin fornuft afgøre, hvad det ytrer i det offentlige rum, og hvad det holder for sig selv. Hovedbudskabet i den Anden Oplysningsbølge er: menneskets værdi er dets købekaft. Derfor har markedet ret til ubegrænset oplysning om det enkelte menneskes tanker og drømme.

 

NOTER:

[1] Oplysningen i dens klassisk danske form – som folkeoplysning – eksisterer knap nok længere. I det netop udsendte halvårsprogram for FOF Nordvestjylland (Holstebro, Struer, Lemvig, Thisted og Skive) tilbydes ét eneste foredrag af almen, samfundsoplysende karakter (Deniz B. Serinci om Islamisk Stat). Derudover tilbyder kataloget 98 forskellige kurser i yoga (sic), et enkelt i argentinsk tango, 34 sprogkurser, 32 kurser i kreative fag (akvarel, pileflet og lignende), 4 sang- og musikkurser, 12 kurser i personlig udvikling, 8 kurser i madlavning og et par formiddagscauserier for seniorer om bl.a. Prins Henrik.

[2] “If you asked me to describe the rising philosophy of the day, I’d say it is data-ism. We now have the ability to gather huge amounts of data. This ability seems to carry with it certain cultural assumptions — that everything that can be measured should be measured; that data is a transparent and reliable lens that allows us to filter out emotionalism and ideology; that data will help us do remarkable things — like foretell the future.” David Brooks, “The Philosophy of Data”, New York Times, 4. Feb, 2013 – http://www.nytimes.com/2013/02/05/opinion/brooks-the-philosophy-of-data.html

[3] Byung-Chul Han, Psychopolitik. Neoliberalismus und die neuen Machttechniken. Fischer Verlag. Frankfurt a/M 2014.

[4] Byung-Chul Han, Transparenzgesellschaft. Matthes & Seitz. Berlin 2012.

[5] “Out with every theory of human behaviour, from linguistics to sociology. Forget taxonomy, ontology, and psychology. Who knows why people do what they do? The point is they do it, and we can track and measure it with unprecedented fidelity. With enough data, the numbers speak for themselves.” Chris Anderson. “The End of Theory: The Data Deluge Makes the Scientific Method Obsolete”. WIRED 23.06.2008 – https://www.wired.com/2008/06/pb-theory/

[6] Byung-Chul Han (2014), pp. 81-82.

[7] Paul Virilio, Hastighed og Politik. 2001: Introite! publishers. Frederiksberg C.
– Paul Virilio, The Great Accelerator. 2012: Polity Press.

[8] H. og S. Dreyfus, Intuitiv Ekspertise. Den bristede drøm om tænkende maskiner. København 1991: Munksgaard.

[9] “What would you say, if by the gradual adoption and diversified application of this single principle, you should see a new scene of things spread itself over the face of civilized society?—morals reformed, health preserved, industry invigorated, instruction diffused, public burthens lightened, economy seated as it were upon a rock, the gordian knot of the poor-laws not cut but untied—all by a simple idea in architecture?” – Jeremy Bentham, The Works of Jeremy Bentham, published under the Superintendence of his Executor, John Bowring. Edinburgh: William Tait, 1838-1843. 11 vols. Vol. 4. 17/1/2017. – http://oll.libertyfund.org/titles/1925#Bentham_0872-04_556

[10] Klavs Birkholm, “Det uforudsigelige”. Kristeligt Dagblad 25.november 2013. – http://www.klavsbirkholm.dk/2013/11/25/det-uforudsigelige/

[11] Forbes 14.01.2017: “Mark Zuckerberg’s Net Worth Jumps $5 Billion In First Weeks Of 2017″ –  http://www.forbes.com/sites/noahkirsch/2017/01/14/mark-zuckerbergs-net-worth-has-already-risen-5-billion-in-2017/.

[12] Natasha Singer, ” Mapping, and Sharing, the Consumer Genome”, The New York Times, 16 juni 2012 – http://www.nytimes.com/2012/06/17/technology/acxiom-the-quiet-giant-of-consumer-database-marketing.html

[13] Zygmunt Bauman & David Lyon, Liquid Surveillance: A conversation. London 2012: Polity Press. p. 60.