Af KLAVS BIRKHOLM – offentliggjort i Kristeligt Dagblad 31.01.2011
FOR SEKS år siden blev Det Etiske Råds virkefelt udvidet, da spørgsmålene om de avancerede bioteknologiers påvirkning af mennesket blev suppleret med spørgsmålene om de samme teknologiers påvirkning af naturen. Det skete som led i den såkaldte sanering af råd og nævn.
Oprindelig var Rådet blevet oprettet for at belyse den etiske svimmelhed, som mange følte ved de nye teknologiers muligheder for at gribe ind i livets tilblivelse (reagensglasbørn) og afslutning (hjernedødskriteriet). Kunstig befrugtning, fostersortering og transplantation af store organer stillede politikerne i en hidtil ukendt forlegenhed, som Det Etiske Råd skulle hjælpe offentligheden og folkestyret med at håndtere. Det var afsættet for indenrigsminister Britta Schall Holberg og Folketinget, da den første lov blev vedtaget i 1987.
Med lovrevisionen, der trådte i kraft 1.januar 2005, fik Rådet tillige til opgave at tage fat på de beslægtede dilemmaer, der opstår ved de avancerede bioteknologiers indgriben i ”natur, miljø og fødevarer”.
Men hvad betyder det i praksis? I de forløbne seks år har Rådet været noget i vildrede på det punkt. En vildrede, der ikke er blevet mindre af udpegningen af en række nye medlemmer med baggrund i plante- og fødevareforskning. Har disse medlemmer en særlig og anderledes opgave? Skal de ikke forholde sig til f.eks. fremtidens fosterdiagnostik eller den eksplosive udbredelse af hjernedoping? Er de alene sat ind i Rådet for at sætte en ny dagsorden: ”noget med natur”?
Naturligvis ikke, for et af de bærende principper for Rådets arbejde er, at i debatten er vi alle lægmænd. Som Ole Hartling engang formulerede det: overlægen i intern medicin, genetikeren og plantebiologen har hver især en ekspertise, der er så smal, at de vil være amatører i 99 procent af Rådets debatter – og det er netop meningen!
MEN TILBAGE til mandatudvidelsen. Jeg var selv én af dem, der op til lovrevisionen gik varmt ind for, at ”naturen” burde inkluderes i Rådets arbejde. Jeg er nemlig af den overbevisning, at nutidens dristige og ubekymrede manipulation med menneskets biologi dybest set er et udtryk for vor civilisations brutale natursyn.
Menneskesynet er uopløseligt indfældet i natursynet, så sandt som mennesket er et naturvæsen, før end det overhovedet bliver tænkende og kulturskabende. Derfor: Når fertilitetslægerne f.eks. ganske ubekymret frembringer flere og flere drengebørn med dårlig sædkvalitet, svarer det efter min opfattelse nøje til politikernes ubekymrethed, når de vedtager nye motorveje til forøgelse af den klimabelastende trafik. Naturen betragtes i begge tilfælde – fejlagtigt – som noget, vi er herrer over, noget vi kan styre, noget vi har ret til at ”håndtere” og noget, vi selv står uden for. [1]
Betyder det, at Det Etiske Råd i henhold til sit udvidede mandat bør tage stilling til dansk motorvejsbyggeri? Ikke efter min mening, for i så fald vil Rådet degradere sig selv til en politiserende kommission i stedet for at være et organ til belysning af de svære valg, mennesker og samfund stilles overfor som følge af en avanceret bioteknologis helt nye og overrumplende ændring af de hidtil gældende eksistensvilkår.
At det er uetisk at tage på charterferie i Thailand eller Caribien, kan ethvert oplyst menneske gennemskue. Flyrejsen frem og tilbage er så CO2-belastende, at det koster både planter og dyr og mennesker livet, ganske vist andre steder på jorden. Men det har ikke noget at gøre med radikalt nye bioteknologier, og det kan enhver tænkende politiker selv indse uden at blive vejledt af Det Etiske Råd.
At det er uetisk at være storforbruger af proteinberiget oksekød fra Argentina, er ligeså indlysende. Den uøkologiske omgang med sydamerikansk landbrugsjord og den abnorme transport af ferskvarer involverer ingen omvæltende bioteknologier, og skadesvirkningerne er i øvrigt klart dokumenteret. Heller ikke her har Det Etiske Råd nogen opgave.
Ligesom Det Etiske Råd ikke har til opgave at belyse f.eks. betydningen af privathospitaler i Danmark, er fødevarepolitik og trafikpolitik heller ikke selvfølgelige emner på Rådets dagsorden.
Derimod er japanske forskeres planer om ved hjælp af kloning at genskabe istidens uddøde mammut noget, der åbner svimlende nye perspektiver, akkurat som reagensglasbefrugtning gjorde i 1987. Det samme gælder den nye disciplin ”syntetisk biologi”, hvis den forstås som laboratoriefremstilling af aldrig før eksisterende livsformer [2].
Det er nye opgaver for alle i Det Etiske Råd, akkurat som f.eks. fremstilling af reserveorganer fra stamcellekulturer. Eller rettere: Det er gamle opgaver. For ligesom naturen er i mennesket, er mennesket en del af naturen.
[1] Temaet er senest blevet udfoldet i en ny bog af Ole Jensen: På kant med klodens klima. Om behovet for et ændret natursyn(København, 2011).
[2] Som hævdet af den syntetiske biologis guru og pioner, Craig Venter. Se http://www.jcvi.org/