Af KLAVS BIRKHOLM – offentliggjort i Dagbladet Information 8.juni 1996
DAILY SPORT er et britisk sportsdagblad, der på forsiden betegner sig selv som “nummer 1” i landet. Indeni viser det sig, at pinup-piger og dristigt illustrerede kontaktannoncer fylder mere end sportsjournalistikken. I avisens tordagsudgave gav side-3-pigen Michelle Collins (tommemål: 38-24-36) sit bud på, hvem der vil stå med pokalen, når EM-turneringens finale er afsluttet på Wembley den 30.juni:
“Danskerne vil vinde med en næsebredde. Peter Schmeichel er nøglespilleren. Hans store, røde næse hyler mange spillere ud af den i én-mod-én situationer. Personligt ville jeg dog elske at havne i én-mod-én spil med Schmikey. Så skulle jeg nok ordne hans store, dejlige, røde båthorn. Det tænder mig virkelig.”
Læsere, der finder bemærkningen sexistisk eller useriøs, henvises til side 13 i dagens avis. Her citeres den, fordi Miss Collins er den hidtil eneste, Deres udsendte herovre har hørt tale for Danmarks vinderchance.
I den britiske presse er der påfaldene stille om de regerende Europamestre. Set med chauvinistiske briller er det mest opløftende måske det drømmehold, som den omvandrende manager Ron Atkinson forleden satte, da ITV havde inviteret ham til at råde over samtlige 16 deltagertruppe. Atkinson valgte i en 4-5-1 formation følgende elleve spillere:
Målmand: Peter Schmeichel (Danmark). Forsvar: Toricelli (Italien), Nadal (Spanien), Onopko (Rusland), Maldini (Italien). Midtbane: Kanchelskis (Rusland), Caminero (Spanien), Ince (England), Zola (Italien), Brian Laudrup (Danmark). Angreb: Klinsmann (Tyskland).
Altså tre italienere, to danskere, to russere, to spaniere, en enkelt englænder og en enkelt tysker. Den ene italiener (Gianfranco Zola) var dog kun medtaget i rollen som chanceskabende angrebscreateur, understregede Atkinson, fordi den franske landstræner havde undladt at udtage verdens bedste på den plads, nemlig Eric Cantona.
Med den bemærkning understregede den tidligere Manchester United-træner, i hvor høj grad hans pick var afhængigt af de britiske øjne. Klinsmann har en uhyre popularitet her i landet, efter at han i sæsonen 94-95 præsterede 29 mål for Tottenham. Kanchelskis er næppe mindre populær; klubskiftet sidste år fra Manchester U til Everton har kun gjort potentialet hos denne energiske og målfarlige kantspiller endnu mere synligt.
Alligevel er det svært at være uenig i Atkinsons valg – måske netop med undtagelse af Zola, hvor deres udsendte nok ville have foretrukket rumænske Gheorghe Hagi eller britiske Paul Gascoigne.
Alle denslags spekulationer, som pressen i sagens natur har været rig på i dagene inden det bryder løs, afspejler nemlig også et temmelig uensartet kendskab til de 16 deltagernationer. Bookmakernes favoritter er så klart de kendteste mandskaber: Tyskland, Italien, Frankrig, Holland og hjemmebaneholdet England. Et mærkeligt glemselens slør synes at have lagt sig over Bulgarien og Rumænien, der ellers leverede så strålende præstationer ved VM for to år siden. Og hvem kender for alvor styrken i Tjekkiets forsvar? Hvor mange har set Schweiz’ farligste målskytte, Kubilay Türkyilmaz, i aktion?
Tilfældet har maget det sådan, at de fleste af de ukendte kort akkurat er blevet samlet i Danmarks indledende pulje (D):
Tyrkiet giver lige nu de allerhøjeste odds hos bookmakerne. Alligevel er det ét af Morten Olsens to foretrukne mandskaber, fordi holdet i en offensiv 3-5-2 opstilling er præget af stor angrebsivrighed. Hakan Sükür er konstant målfarlig. Mange af spillerne er unge og fandenivoldske, og midtbanegeneralen Cetin mener, at de kan give holdet en bærebølge af optimisme, meget lig den danske for fire år siden. Omvendt har Tyrkiet ringe international rutine og slet ingen slutrunde-erfaring. Det burde kunne sikre Danmark de nødvendige tre points i sidste indledende puljekamp.
Kroatien er også slutrunde-debutant, rangerer derfor heller ikke blandt bookmakernes favoritter. I den seedede lodtrækning var holdet ratet på 3. niveau, efter Danmark og Portugal. Men mere opmærksomme iagttagere er fuldt ud klar over, at Kroatien kan overraske og måske endda nå finalen. Dels råder truppen over internationale klassespillere som Boban, Prosinecki, Boksic og ikke mindst hyperfarlige Suker. Dels er Kroatien kontinentets p.t. mest fanatisk nationalistiske stat – presset hjemmefra er meget stort for, at netop dette mandskab (og ikke et serbisk-jugoslavisk) skal fremstå som videreførere af den sønderbrudte Balkan-republiks stolte fodboldtraditioner. Måske kan dette pres blive en boomerang hos de mange udlandslegionærer, der er blevet vænnet til at tænke mere på egen karriere end på deres hjemlands tragedier. Herom ved vi mere, når Kroatien på tirsdag har spillet sin første puljekamp mod Tyrkiet.
Kevin Keegan – Englands tidligere storspiller, nu succesmanager hos Newcastle – erklærede i forgårs, at han betragter gruppe D som den allervanskeligste at vinde! Både han og Irlands tidligere landstræner Jack Charlton betragter Portugal som gruppens favorit. Stort set hele det portugisiske hold er vokset op på fodboldbanen sammen. De er kommet til England med det samme hold, som blev ungdomsverdensmestre i 1989 og 1991. Og hvis Danmark fastholder den defensive kontraspils-taktik, som Richard Møller Nielsen tilsyneladende har indøvet i de seneste træningskampe, så har portugiserne gode muligheder for at komme forrygende fra start.
Portugals store styrke ligger nemlig i en spilkontrollerende, teknisk begavet og råstærk midtbane – med Figo, Sousa og Kosta som de store profiler. Især sidstnævte imponerede Deres udsendte, der havde lejlighed til at følge holdets træning her i Sheffield. Forhåbentlig overvejer landstræner Møller Nielsen at styrke den danske midtbane – f.eks. ved at erstatte Brian Steen Nielsen og måske den ikke længere så hurtige Kim Vilfort med mere agressive og presspillende typer som Allan Nielsen og Stig Tøfting.
For selv om portugisernes har en svaghed i afslutningerne, kan man næppe forvente at overlade deres boldsikre midtbane hele spillet i 90 minutter uden at Schmeichel før eller siden må kapitulere.
En opmuntring kan dog rapporteres fra de portugisiske sportsjournalister, som Deres udsendte de seneste dage har plejet omgang med. De mener næsten samstemmende, at de tidligere ungdomsverdensmestre er blevet ramt af en grænseløs hybris – at spillerne er blevet grebet af den indbildning, at de kan hjemtage Europamesterskabet helt uden at kæmpe.
Vi får se søndag aften.