KlavsBirkholm.dk

Af KLAVS BIRKHOLM – offentliggjort i Kristeligt Dagblad, 10.juni 2013

I DE SENESTE uger har jeg haft omkring firs studerende til mundtlig eksamen i etik. Én af dem, lad os kalde ham Jens, havde trukket et spørgsmål, som blandt andet indeholdt følgende formulering:

”Palliation og eutanasi repræsenterer to forskellige kulturer – både hvad angår ekspertisen, og hvad angår den teknologiske udrustning. Hvordan vil du som teknoantropolog beskrive de etiske normer, der præger de to kulturer hver især? Og hvordan vil du karakterisere sammenstødet imellem dem?”

Det viste sig hurtigt, at Jens havde haft et nært familiemedlem på hospice og derfor var stærkt følelsesmæssigt påvirket af spørgsmålet. ”Den palliative indsats i Danmark er fantastisk, og den burde udbygges”, sagde han. ”Men desværre går et flertal af danskere ind for dødshjælp”.

– Jamen, Jens dog! Hvor har du det fra?

”Det står i Kristeligt Dagblad”, svarede min eksaminand.

Her nyttede det ikke, at jeg som mangeårig journalist bedyrede, at man ikke skal tro på alt, hvad der står i avisen. Desuden – ”vi lever stadig længere, og der er allerede alt for mange mennesker i verden. Så om 50 år er der nok indført dødshjælp de fleste steder. Palliation bliver der ikke tid til”, sukkede han.

MÅSKE HAR Jens ret. I Kristeligt Dagblads kampagne den seneste måned for en ny omgang eutanasi-debat (kun to år efter den forrige), har de fleste artikler været ledsaget af en boks, hvori der står: ”Et flertal af danskerne vil have dødshjælp gjort lovlig, men de fleste politikere siger nej – endnu.”

Læg mærke til det lille ord ”endnu”.

Ellers er påstanden den samme som altid, men det er ikke krystalklart, hvor ’dokumentationen’ denne gang kommer fra. Kristeligt Dagblad har lavet et temaunivers på deres Internetside, hvor der nederst er indsat et link med teksten: ”Læs hele rapporten her”. Linket fører til det schweiziske meningsmålingsinstitut ISOpublic, som via Internettet (!) har stillet 1000 danskere følgende spørgsmål: ”Mener De, at enhver bør være i stand til selv at beslutte, hvornår og hvordan han/hun ønsker at dø, eller bør dette ikke overlades til den enkelte?”

71 procent af alle danskere har svaret ja. Det ville jeg sandelig også gøre! Selv at kunne bestemme, hvornår og hvordan, man vil dø – det lyder forjættende.

Foreholdt denne kritik oplyser avisredaktionen imidlertid, at artikelserien bygger på en særlig dansk undersøgelse, foretaget af Rådgivende Sociologer ApS, et konsulentbureau i København. Undersøgelsens titel er Danskerne om Livet med Sygdom og Død. Også denne undersøgelse er der linket til på avisens hjemmeside. Og her lyder spørgsmålet, ligeledes til 1000 danskere: ”Hvor enig er du i, at der skal være mulighed for at yde aktiv dødshjælp til personer med livstruende sygdom, hvis de ønsker det?”

Pudsigt nok har også nøjagtig 71 procent af de adspurgte erklæret sig enig i dette. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvad de når alt kommer til alt har erklæret sig enige i. Hvad forestiller man sig f. eks. med en ”livstruende sygdom”?

Under alle omstændigheder betyder ingen af de nævnte svar, at man samtidig har svaret ja til indførelsen af hollandsk eutanasi, for så burde spørgsmålet have lydt omtrent sådan: ”Mener De, at enhver borger ved sine fulde fem bør kunne ansøge sundhedsmyndighederne om at blive aflivet ved giftindsprøjtning på en klinik?”

Dette ærlige spørgsmål, stiller meningsmålerne aldrig. Naturligt nok. ”Aflivning”, det lyder jo negativt. ”Som om det var en hund”, sagde en journalist engang til mig, og det havde hun ret i. [2]

Men ”selvbestemmelse”, det lyder til gengæld positivt. Ligesom ”dødshjælp”. Det er også sådan, Kristeligt Dagblad er nået frem til det overraskende høje antal politikere, der vil have legaliseret lægelig aflivning i Danmark. ”Bør aktiv dødshjælp lovliggøres”, lyder det tilsyneladende uskyldige spørgsmål, og det har hele 19 procent af folketingets medlemmer svaret ja til.

Én af dem er Uffe Elbæk. Det må være en menneskeret, siger han. Alene det ord fortæller, at han slet ikke taler om noget i retning af det hollandske system.

Ved eksamen kunne Jens i øvrigt fint gøre rede for, hvordan de to kulturer kan have svært ved at sameksistere i et samfund. En større udbredelse af eutanasi vil begrænse de palliative tilbud, mente han.

Jens fik 7, og det var han glad for. Men pressens magt kan snart gøre det helt umuligt for hans lærer at stille et sådant spørgsmål.