Verdens første rugemor?

– 23. december 2013

Af KLAVS BIRKHOLM – offentliggjort i Kristeligt Dagblad 23.december 2013

I Grundtvigs gengivelse af Maria bebudelse – for ni måneder siden i disse dage – stikker Jomfruen ikke op for bollemælk, da hun spørger ærkeengelen, næsten forventningsfuld:

Skal uden mand og kød og blod
det underværk begynde?

Salmen[1] bærer vidnesbyrd om, i hvor høj grad Grundtvig endnu havde kontakt med Middelalderens og Oldtidens verdenssyn – tiden før filosofi og naturvidenskab gjorde skel imellem ånd og krop og hensatte dem i hver sin dimension[2], indtil de efterhånden rev sig så aldeles fri af hinanden, at vi i dag lever i en gennemført spiritualistisk tidsalder. En tidsalder, hvor vores foretrukne forbrugsgenstande er blevet symboler, hvor enhver sygdom reduceres til genetiske koder, hvor børserne kun håndterer algoritmer, og hvor stort set al management- og ledelsesfilosofi er præget af ny-åndelighed[3]. Den rene ånds tidsalder (og samtidig hedonismens, forstås).

I dette ejendommelige åndelige klima er det vel ikke så overraskende, at menneskenes forplantning og slægtens videreførelse nu ikke længere forstås i sammenhæng med en sanselig-erotisk begivenhed, men snarere som et ”produkt”. Bestilt på en fertilitetsklinik i Danmark eller i Indien.

I Indien findes der kvinder, som endnu lever i før-renæssancens kødelige verden (det er som bekendt forudsætningen for den fortsatte vækst i vores del af verden). Til de fattigste blandt dem kommer nu den moderne, vestlige symbolanalytiker og forklarer, at det er en ”win-win”, hvis kvinden leaser sin livmoder til en barnløs familie i ni måneder: Du får 30.000 kr, hvis du altså føder et sundt og raskt barn. Din klinik får 150.000 for at hjælpe med at holde dig under kontrol. Vi får barnet. Win-Win! På symbolanalytisk abesprog.

De kropslige signaler mellem moderen og barnet i (og senere udenfor) hendes mave eksisterer ikke mere i vores verden. Al natur er som bekendt ”et konstrukt”. Det traume, som kvinden oplever ved at skulle afgive sit nyfødte barn, kan win-win-spiritualisten bortklare med henvisning til et beløb, en check, et kreditkort, en kontotransaktion. Oprah Winfrey har gjort det i USA’s mest populære tv-show: amerikanske par kan spare mere end en kvart million kroner ved at vælge en billig indisk rugemor i stedet for en dyr amerikansk – og den indiske kvinde har mere brug for pengene, forklarede USA’s højst lønnede tv-vært!

Pengene taler: Den Indiske surrogatindustri anslås i 2012 at have en omsætning på omkring 2,3 milliarder kr[4]. Med det omfang kan Det Etiske Råd altså ikke tillade sig at komme med moralske indvendinger, mente nogle deltagere ved en konference den18.december i anledning af Rådets nye redegørelse om sagen[5]. Et vidnesbyrd om, hvor langt de moralske grænser for markedets virke har flyttet sig, siden den neo-liberalistiske markedsgørelse begyndte tidligt i 1980’erne.

Det samme argument må vel gælde, når de mange forskningsbestræbelser kloden rundt på at fremstille helt igennem kunstige livmødre, også bliver til en industri? Så sparer vi både besvær og skader. Og vi sparer den karrriereforsinkende graviditet.

I Palæstina for 2013 år siden kendte man ikke til rugemoderskab. Jomfru Maria fik ikke penge for at føde Jesusbarnet. Og barnet blev ikke taget fra hende ved fødslen. Men skildringen af Marias fortvivlelse, da hun 33 år senere mistede sin søn, præger en række af den europæiske malerkunsts allerstørste mesterværker. Det er nemlig en fortvivlelse i kød og blod.

Maria gav ikke frivilligt slip på sin søn, tværtimod. Det skal man være besat af den rene ånd for at kunne hævde. Hun opdrog ham til at blive et menneske til idelig efterfølgelse. Glædelig Jul.

 


[1] ”Marias Bebudelse” i Grundtvigs Sang-Værk, vol V, no.26 (strofe 17).

[2] En nylig henvisning til svælget mellem skolastik og modernitet findes (for mig overraskende) i Hans-Jørgen Schanz’ efterord til nyudgivelsen af K.E. Løgstrup, Ophav og Omgivelse. Metafysik III, 2013 (Klim).

[3] Karen Lisa Salamon har beskrevet dette fortræffeligt, blandt andet i afhandlingen Beåndet ledelse – en antropologisk analyse af managementkonsulenters nyåndelige diskurs og netværker, 2002

[4] Tallet er en prognose, fremsat for tre år siden. Se: France Winddance Twine, Outsourcing the Womb: Race, Class, and Gestational Surrogacy in a Global Market. New York 2011, p. 17. Men det bekræftes af en mere aktuel artikel i Internetmagasinet Business Insider, se: http://www.businessinsider.com/india-surrogate-mother-industry-2013-9 En kritiske kommentar kan findes på  http://www.motherjones.com/politics/2010/02/surrogacy-tourism-india-nayna-patel

[5] Teaterlederen Ditte Maria Bjerg gentog argumentet samme aften på DR2 (kort før kl 18). Redegørelsen fra Det Etiske Råd er betitlet International handel med menneskelige æg, rugemoderskab og organer.