Af KLAVS BIRKHOLM – publiceret i Kristeligt Dagblad 30.marts 2015
Mandag den 23.marts tændte jeg for tv-avisen 21.30. Det sker ellers sjældent, for når man med årene har opnået en vis indsigt i, hvordan verden hænger sammen, kan det være enerverende at iagttage medie-kanaler, der opfatter sig selv som den egentlige nyhed og derfor prioriterer journalisternes “friskhed” og tempo højere end information og kritisk omtanke.
Jeg burde altså være forberedt, men denne mandag gav DR mig alligevel et ekstra adrenalinchock. Tophistorien, serveret af Kim Bildsøe Lassen som “dagens glade nyhed”, lød: “Vi ser lyst på fremtiden. Vi er i dag forbrugere med en hel del optimisme.” [1]
Med henvisning til nye tal fremviste Bildsøe Lassen et “humørbarometer” for “os forbrugere” – en kurve, der skulle demonstrere, at “vores tro på fremtiden” er “tilbage på niveauet fra 2006”. [2] Herefter fulgte et besøg ved indkøbsdiskene hos El-giganten og i Magasins afdeling for køkkenudstyr, inden DR’s Nina Munch-Perrin satte trumf på: “Trods danskernes voksende tillid, så har vi generelt meget svært ved at omsætte tilliden til højere forbrug”.
Denne opfordring blev fulgt op af et interview med økonomen Bo Sandemann Rasmussen, som erklærede: “Vi har meget positivisme, men det dér med at folk også rent faktisk får brugt nogle flere penge, det er det lidt sværere med”. (Med positivisme mener professoren selvsagt ikke det, begrebet betyder – en bestemt videnskabelig metode – men bare “positiv stemning”.)
Hele det fem minutter lange indslag sluttede med, at DR viste skiltet: “Vækst kræver, at vi svinger Dankortet.”
Tydeligere kan den nationaløkomiske skizofreni næppe udtrykkes. Vi skal købe flere fjernsyn hos El-giganten og flere køkkenredskaber hos Magasin – ikke fordi det vil gøre os lykkeligere, men fordi det betyder vækst. Herefter, når det er sket, skal vi købe endnu flere fjernsyn og endnu flere køkkenredskaber – heller ikke for det gode liv, men for at opretholde væksten.
Med en årlig vækstrate på 2 procent (der anses for det økonomisk ideelle) vil det betyde dobbelt så mange tv-apparater og dobbelt så mange køkkenredskaber om 25 år. Og 25 gange så mange om 200 år. Ethvert tænkende menneske kan se, at det er vanvid – kloden vil gå til i produktionsaffald, emballage, drivhuseffekt, forbrugerlede og kedsomhed.
Men som tv-journalist er det slet ikke meningen, man skal være et tænkende menneske. Man kan da godt lave en historie om de økologiske problemer. Men det er netop – en anden historie.
(I øvrigt havde DR nøjagtig den samme “nyhed” den 20.juni 2014, altså ni måneder tidligere. “Forbrugertillid i top”, hed “nyheden” dengang.)
For nylig pegede min favoritjournalist, George Monbiot, på det besynderlige i, at FN’s organ for klimakontrol og klimapolitik (UNFCCC) [3] på alle sine talrige konferencer og opfølgningsmøder kun har interesseret sig for at begrænse udledningen af drivhusgasser, men aldrig nogensinde for at begrænse produktionen af de fossile brændstoffer, som foranlediger misæren: olie, gas og kul. Aldrig!
Ingen konferencedeltager og ingen journalist har sat spørgsmålstegn ved denne besynderlighed. Ingen har spurgt, hvor i verden man ellers ønsker at begrænse forbruget, mens man samtidig opmuntrer til produktion af det, der ikke må forbruges. Hvorfor ikke, spørger Monbiot. Der hersker en stilhed, som synes umulig at bryde.
“At fremkalde den stilhed kræver blot et instinkt for at undgå konflikt”, svarer han. “Det er en betinget og ubevidst refleks; en del af den samling af sociale færdigheder, der sikrer vores overlevelse. Sig ikke Djævelens navn – du risikerer at hidkalde ham.”[4]
Enhver ved, hvem Djævelen er i dette tilfælde. Så hellere beholde sit job og nøjes med et adrenalinchock!
——-
NOTER:
[1] https://www.dr.dk/tv/se/tv-avisen/tv-avisen-2015-03-23-21-30#!/00:00
[2] Kilden – som tv-avisen ikke oplyste – er den såkaldte forbrugertillidsindikator, som Danmarks Statistik udsender én gang om måneden. Grundlaget for denne “indikator” – som DR altså oversætter til “vores tro på fremtiden” – er spørgeskemainterviews med et “repræsentativt udvalg af befolkningen”, der på telefon og internetinterviews skal svare på nogle spørgsmål om, hvordan de forventer, at deres egen og landets økonomiske situation vil være om et år. Hvordan et sådant tal kan falde med 23 procent fra oktober til december, for derefter at stige med 132 procent i løbet af bare tre måneder, spørger DR-journalisterne ikke efter. (Nyt fra Danmarks Statistik, 23. marts 2015 – Nr. 139. Se http://www.danmarks-statistik.dk/da/Statistik/NytHtml.aspx?cid=18770 )
[3] United Nations Framework Convention on Climate Change, som er den overordende ramme for COP-konferencerne, opfølgningskonferencerne, Klimapanelet IPCC og en lang række andre arbejdssammenhænge.
[4] George Monbiot, “Applauding themselves to death” i The Guardian, 11.marts 2015. Se også http://www.monbiot.com/2015/03/10/applauding-themselves-to-death/