Har nogen set en etisk smartphone?

– 23. maj 2016

 

Af KLAVS BIRKHOLM – offentliggjort i Kristeligt Dagblad 23.maj 2016

“Når elefanterne slås”, er titlen på en ny dokumentarfilm af Robin Wright – den amerikanske skuespillerinde, der ikke mindst er kendt for sin rolle som Claire Underwood i Netflix-succes’en House of Cards. Nu skal hendes nye, 90 minutter lange dokumentar vises på 50 universiteter over hele USA. [1] Via denne turné håber Robin Wright at kunne trænge igennem til et stort antal amerikanske studerende med filmens stærke budskab: Du har et medansvar for din smartphone!

Filmens titel har hun (og instruktøren, Mike Ramsdell) hentet i et congolesisk ordsprog: “Når elefanterne slås, er det græsset, der lider.” Wright har rejst rundt i DR Congo, især i de østlige og sydlige provinser, der ikke alene er hjemsted for rige forekomster af sjældne mineraler, men også skueplads for uhørt brutale krige – og de to ting hænger nøje sammen. I løbet af de seneste 20 år er mere end fem millioner mennesker blevet dræbt og to millioner fordrevet af de lokale krigsherrer, der kæmper om kontrol over landets strategiske mineraler. [2]

Nogle af disse mineraler er uundværlige for fremstillingen af smartphones, tablets og andet elektronisk udstyr, som har touchscreen og lithium-batterier. Uden Tantalum (Ta), Wolfram (W), Cassiterit  (SnO2), Tin og Guld er det f.eks. yderst vanskeligt at producere en smartphone, for ikke at sige umuligt. Og visse af disse stoffer findes kun få andre steder i verden. Tantalum udvindes af de congolesiske Coltan-miner,[3] og i det sydlige Katanga fremstilles 80% af al verdens kobolt, som er vital for den samme elektronikindustri. [4]

Men, som Robin Wright siger: “Til trods for disse overvældende naturrigdomme, er DR Congo et af verdens fattigste, mest nødlidende og udplyndrede områder.”

For så vidt deltager enhver, der køber en smartphone, i opretholdelsen af de uhyggelige tilstande, hvor børn ned til syv år tvinges til at arbejde i minerne under slavelignende vilkår,[5] hvor andre børn bortføres som soldater, og hvor kvinder i tusindtal voldtages af krigens militser – Wright har mødt kvinder, der havde været igennem 6-8 underlivsoperationer efter brutale gruppevoldtægter.

Vi ser ikke gerne – forstår man på danske politikere – at disse mennesker begiver sig på flugt mod Europa. Så kalder vi dem “migranter”. De skal helst blive, hvor de er. Til gengæld vil vi mægtig gerne have deres mineraler, endda uden at betale ret meget for dem. For kun få dage siden kunne Kristeligt Dagblad berette om en undersøgelse fra Humboldt-universitetet i Berlin, hvoraf det fremgår, at tyskerne benytter deres smartphones 2 timer og 57 minutter om dagen – i gennemsnit! Og det amerikanske Psykologforbund undersøger p.t. forskellige former for internetafhængighed som mulige kandidater til behandlingskrævende, nye diagnoser – ikke mindst fremkaldt af den konstante brug af smartphones. [6]

Der synes at være etableret en mægtig alliance mellem de congolesiske krigsherrer, en række samvittighedsløse globale virksomheder, elektronikindustriens giganter og den vestlige verdens forbrugere, der åbenbart har samme forhold til deres interaktive skærme, som narkomaner har til deres stoffer.

Én af de samvittighedsløse erhvervsglobalister er den israelske milliardær Dan Gertler. Græsrodsorganisationen Global Witness har afsløret, at Gertler, som er personlig ven med DR Congos præsident Joseph Kabile, i 2011 var mellemmand for en række voldsomt store minekontrakter med obskure skattelyselskaber. Aftaler, som angiveligt har plyndret landet for omkring 9 milliarder kr. Dan Gertlers mange skuffeselskaber nævnes igen og igen i de lækkede Panama Papers. [7]

Adskillige græsrodsorganisationer har i årevis forlangt af mobil- og tabletproducenterne, at de må kunne deklarere deres produkter fri for at have været gennem hænderne på krigsherrerne og deres militser. Men forgæves! Profitten tæller åbenbart for meget for Apple, Microsoft, Samsung, Lenovo, Sony,  og hvad de alle sammen hedder.

Selv går jeg endnu rundt med en dumbphone. Den fylder ikke så meget i lommen, og desuden har jeg ikke lyst til at være connected døgnet rundt. Men hvor længe kan jeg holde stand? Den mere eller mindre permanente hån fra bevidstløse omgivelser, der forveksler mode med sandhed, er til at bære. Men teknologiernes magt har det med at blive indlejret i samfundet: den smarte mobiltelefon bruges nu som billet, som betalingsmiddel o.s.v. Snart har jeg ingen vej uden om.

Derfor mit spørgsmål: Har nogen set en etisk smartphone?

 

NOTER:

———-

[1] #StandWithCongo

[2] Se http://www.whenelephantsfight.com/stuff/

Se også 2009-rapporten fra Global Witness: “Faced with a gun, what can you do? War and the militarisation of mining in eastern Congo”. Pdf her.

[3] Se Klaus Werner (2003):  Das neue Schwarzbuch Markenfirmen.

Og Keith Harmon-Snow: “High-Tech Genocide in Congo” på http://www.elcorresponsal.com/modules.php?name=News&file=article&sid=4862

[4] Se rapporten fra hollandske SOMO, “Cobalt blues: Environmental pollution and human rights violations in Katanga’s copper and cobalt mines”, april 2016. Pdf til download på http://www.somo.nl/publications-en/Publication_4290

[5] Dokumenteret af Amnesty International. “This is What We Die for: Human Rights Abuses in the Democratic Republic of the Congo Power the Global Trade in Cobalt”. Januar 2016. Pdf til download på: https://www.amnesty.org/en/documents/afr62/3183/2016/en/

[6] “Er der en chance for digital balance?”, Kristeligt Dagblad 6.maj 2016, side 16.

[7] Global Witness (maj 2016): OUT OF AFRICA: British offshore secrecy and Congo’s missing $1.5 billion. Pdf til download her.