Svinets tid?

– 27. juni 2016

 

Af KLAVS BIRKHOLM – offentliggjort i Kristeligt Dagblad 27.juni 2016

For et par uger siden meddelte BBC, at forskere i USA er i gang med et seriøst forsøg på at opdyrke menneskelige organer i svin. [1] Nyheden sprang straks til Danmark, hvor jeg selv havde den tvivlsomme fornøjelse at deltage i en mislykket etikdebat på DR2. I en medieoffentlighed, der hele tiden opdyrker sort-mod-hvid, hvid-mod-sort, kan det være vanskeligt at fastholde et nuanceret etisk dilemma.

Den videnskabelige landvinding er følgende: Med en ny teknik, kaldet CRISPR, klippes den gensekvens ud af et befrugtet griseæg, der koder for grisens bugspytkirtel. Herefter injiceres en ladning humane stamceller i håb om, at en genstreng herfra vil finde den nu “tomme plads” i grisens DNA – således at grisefostret godt nok vokser normalt, men med et menneskes bugspytkirtel. Lykkes manipulationen, vil man eventuelt kunne gøre tilsvarende med en lever, en nyre, et hjerte, en klynge hjerneceller, osv. [2]

CRISPR, der flere gange har været omtalt her i spalten [3], gør det muligt at redigere i et befrugtet ægs gener med langt større præcision end tidligere. Indtil nu har debatten mest handlet om at anvende teknikken til at editere et menneskeæg, men her tales der altså om at frembringe en såkaldt kimære, et blandingsvæsen mellem et dyr og et menneske.

I dag har forskerne i Californien kun tilladelse til at lade de genmodificerede grisefostre vokse i soen 28 dage, men de håber selvsagt at kunne tage yderligere skridt snart. Og ligesom vi oplever det med næsten al stamcelleforskning (og som det også skete på DR2), hypes udsigterne gevaldigt:

Tusindvis af mennesker afventer ængsteligt, om de måske kan få en livsvigtig organtransplantation, men donorer savnes. Nu vil det måske blive muligt at oprette medicinske svinefarme, som kan dyrke massevis af organer, der ikke blot er helt friske, men tilmed har absolut vævsforligelighed med den enkelte modtager. Så hvad er problemet?

Nu er det i sig selv problematisk, når forskere holder højtråbende reklametaler for at opnå flere bevillinger til netop deres eget projekt. Og idéen om farme, der kan dyrke “massevis af organer”, er ikke den eneste hype her. Samtidig siger George Church, der leder et parallelt forskningsprojekt, at der nu “åbnes mulighed for, at man kan frembringe helt perfekte organer … bedre end organer fra menneskelige donorer”.

Det er på en måde at bedrage en række syge mennesker, for udsigterne til behandling er langt fjernere, end forskerne normalt vil indrømme. Men det er ikke det eneste etiske problem. Ej heller er det bekymringen for, at de humane stamceller også vil påvirke andre dele af grisefostret, for eksempel dyrets hjerne, som ifølge visse kritikere måske vil “fungere mere menneskeligt” – altså, at det vordende svin måske så småt begynder at “tænke” og “føle” som et menneske.

Til dette problem svarer forsøgets leder, professor Pablo Ross med rette, at risikoen er meget lav. Og han fortsætter: “Vores håb er, at dette grisefoster vil udvikle sig helt normalt, men at dets bugspytkirtel vil bestå næsten udelukkende af menneskelige celler og derfor vil være forligelig med en transplantationskrævende patient”.

Man skal lægge mærke til det lille ord “næsten”. Er “næsten” godt nok her? Det betyder jo, at der også vil være spor af gris i den nye bugspytkirtel. Og ingen af de stamcelleforskere, som jeg gennem årene har spurgt, har kunnet garantere, at humane celler, som er udviklet i griseæg og herefter implanteret i et menneske – at de med absolut sikkerhed ikke vil kunne overføre grisespecifikke træk til den menneskelige modtagers afkom i første eller andet eller senere geled. Ingen fagkyndig har hidtil uden for al tvivl kunnet garantere, at en såkaldt epigenetisk afsmitning ikke vil kunne finde sted.

Griseører? Stikkende øjne? Grynten? Svinets tid? Forskere er tilbøjelige til at opfatte “næsten sikkert” som godt nok. Gælder det også i tilfælde som dette?

 

 

[1] BBC News 6.juni 2016: “US bid to grow human organs for transplant inside pigs”

[2] Se også yderligere omtaler i dagbladet The Guardian 6.juni:

–  “Organ transplants from ‘chimera’ pigs face hurdles, say geneticists”
“Human-pig embryos Q&A: how would ‘chimeras’ make transplant organs?”
“Scientists attempting to harvest human organs in pigs create human-pig embryo”

[3] “Biologer vil lægge bånd på sig selv”, 27. april 2015. “Hvor blev etikken af?”, 14.januar 2016. “‘Designerbørn’? Kommer ulven?”, 8. februar 2016.