Af KLAVS BIRKHOLM – indtalt som Dagens Spids på DR-P1 2.august 2000
Tak, fordi vi her i Danmark har et Etisk Råd, som i énstemmighed kan udtale (jeg citerer): ”at det ikke er nødvendigt at argumentere for det selvfølgelige, at produktion af et menneske, der er en kopi af et allerede eksisterende menneske, er uacceptabelt”. Kloning af mennesker er uacceptabelt, siger Etisk Råd; fordi – det er det. Det behøver vi ikke debattere.
Også tak, fordi det Etiske Råd i tidligere amtsborgmester Erling Tiedemann har en formand, der samtidig er en viis mand. I et interview mandag med Berlingske Tidende sagde Tiedemann det ligefrem, som det er, at den fornyede internationale debat om kloning af menneskelige fostre og den sandsynlige tilladelse til forskning på området i bl.a. Storbritannien bærer præg af den voldsomme internationale konkurrence; og (jeg citerer): ”Vi vil utvivlsomt også i Danmark møde det synspunkt, at hvis vi ikke kan dette her hos os, så vil dansk forskning sakke agterud. Vi kan jo alle disse glidebane-argumenter udenad.”
Tak for det. De seneste dages opblussede debat om kloning skyldes jo nemlig ikke, at nogle politikere, nogle patienter eller bare nogle almindeligt filosoferende borgere har fundet emnet påtrængende. Nej, den skyldes at ’forskere’ – og det vil i dag sige pengemagten: de bioteknologiske og medicinske koncerner – at de efterhånden er hvidglødende af raseri og (ikke mindst) forsinkede aktieprovenuer på grund af den britiske regerings nu to år lange forbud mod forskning på området, og derfor har lanceret en kampagne med trusler om at flytte til udlandet inden offentliggørelsen om en måneds tid af en længe ventet kommissionsrapport, som den britiske regering bestilte i juli sidste år.
Denne nye kampagne blev lanceret i søndags i The Observer og straks fulgt op herhjemme af Teknologirådet. Hvis den fører til resultater – og nogle politiske signaler kunne godt tyde i den retning – så behøver ingen være opskræmt over B.T.’s oplysning forleden om en eksplosiv i stigning tilfælde af sukkersyge blandt 20-30 årige danskere. Teknologirådets formand, Henrik Toft Jensen, at hvis man får lov til at klone såkaldte stamceller fra aborterede fostre, så kan dette materiale bruges til at producere nyt menneskeligt væv, der bl.a. vil kunne helbrede patienter med sukkersyge. Børn og unge i Danmark behøver med andre ord ikke tage sig sammen. De kan roligt blive ved med at leve af chips, colaer og chokoladebarer, lade sig transportere rundt i biler og tilbringe det meste af deres fritid foran fjernsynet og computerspillene, hvor de bliver mere og mere overvægtige og stakåndede. Men det gør ikke noget. De kan ligefrem blive en god forretning for bioindustrien.
Heller ikke deres forældre behøver besvære sig med at gå eller cykle – eller skære ned på forbruget af rødvin, whisky og cigaretter; for inden længe vil klonteknologerne kunne forsyne os med en ny, identisk lever, nye lunger, nyrer, hjerneceller, ja sågar en helt ny arm, hvis den gamle er degenereret af at løfte glasset for ofte eller holde for meget på bilrattet. Det er i virkeligheden kun pengene, der sætter grænser for, hvor mange sygdomme vi kan kurere, hvor mange organer vi kan skifte ud, og hvor meget vi kan forlænge levealderen, siger den danske kloningsforsker Steen Willadsen fra sit laboratorium i Florida.
Selv understreger Willadsen dog, at han ikke er tilhænger af det evige liv. Også tak for det. Altså tak for udtalelsen, for den sætter spot på den egentlige drivkraft, bag alle pengene, i dette nye forskningsdelirium: det vestlige menneskes drift efter udødelighed. I USA er det allerede blevet en profitabel industri at fryse mennesker ned kort før deres død, og denne makabre gesjæft afspejler så tydeligt som meget andet den vanvittige utopi, der driver det såkaldte fremskridt.
Dybest set ved vi alle sammen, at det ikke lader sig standse før det er for sent. Alle tabuer må vige, for tabuer er oldgamle, førhistoriske forbud, som det netop aldrig har været nødvendigt at argumentere for. Først producerer vi identisk vævsmateriale. Dernæst får Mr. Smith en identisk lever i sin biobank. Men hvorfor standse dér, han får også identiske lemmer til passende brug. Og tilsidst en identisk Mr.Smith.
Er denne replika omfattet af menneskerettighederne? Eller er vores kultur på dét tidspunkt blevet åbenlyst kannibalistisk? Spørgsmålet vil være ligegyldigt. Det behøver vi ikke debattere.