Af KLAVS BIRKHOLM – indtalt som Dagens Spids på DR-P1 16.august 2000
Borte, borte, tit! – siger udenrigsminister Niels Helveg Petersen og holder sig for øjnene. Sine embedsmænd på Asiatisk Plads har han instrueret om at gøre det samme. Og den radikale folketingsgruppe. Borte, borte, tit! – siger de allesammen og holder sig for øjnene. Hvis bare vi leger dén leg længe nok, så forsvinder sikkert de amerikanske planer om at bygge et nyt stjernekrigssystem.
To europæiske stater, Storbritannien og Danmark, er i særlig grad involveret i planerne, fordi hele systemet forudsætter opstilling af komponenter på de to fremskudte militærbaser Fylingdales og Thule. Brugen af Thule-basen sanktioneres af aftalen fra 1951 mellem USA og Danmark om forsvaret af Grønland. Om denne, snart 50 år gamle aftale udtalte embedsmænd i Udenrigsministeriet torsdag til dagbladet Information: ”Aftalens tekst bliver læst løbende”. Løbende! Ja, det er også en måde at lege borte, tit på.
Og samme dag udtalte udenrigsministeren efter et møde i den radikale folketingsgruppe: ”Vi er blevet enige om, at vi venter med at tage stilling, til der ligger en konkret anmodning fra USA”. Ja, så kan de sikkert vente, til der ikke længere er nogen radikal folketingsgruppe.
Men uanset hvor længe de radikale venter og embedsmændene læser i den gamle aftale og udenrigsministeren holder sig for øjnene, så vil de amerikanske planer næppe forsvinde. På det republikanske partikonvent for to uger siden vandt Condoleeza Rice bragende bifald for sit krav om hurtigst muligt at få udviklet og opstillet et Nationalt Missilforsvarssystem. Condoleeza Rice anses for favorit til posten som præsidentens sikkerhedsrådgiver, hvis George Bush vinder valget til november. Og det er ganske karakteristisk, at hendes tale samtidig indvarslede en mindre aktiv, en mindre globalt involveret amerikansk udenrigspolitik. Drømmen om et skjold i rummet, der kan gøre USA usårligt mod ethvert raketangreb, er nemlig dybt forankret i den isolationistiske strøm, der altid har været en afgørende faktor i amerikansk politik. Det er bare en moderne udgave: Vi bygger en kuppel omkring Nordamerika, baseret på sattelitter, lasere og anden hi-tech – så kan resten af verden sejle sin egen sø.
Og selvom præsident Clinton og præsidentkandidat Gore har markedsført sig selv som globalt engagerede demokrater, så blæser isolationismens vinde nu så kraftigt, at de straks efter Rice’s tale til republikanerne udsendte en meddelelse om, at den nuværende regering skam fortsætter sine planer om opstilling af et Nationalt Missilforsvarssystem, og at en beslutning herom kan ventes engang i løbet af efteråret.
Borte, borte, tit! – siger udenrigsministeren. ”Vi læser den gamle aftale løbende” og ”vi venter til der ligger en konkret anmodning fra USA”. En anmodning om hvad? Det er en offentlig hemmelighed, at USA’s forsvar gennem årtier har benyttet Thule-basen efter nationalt forgodtbefindende, og at den amerikansk-danske aftale også i det store hele giver tilladelse til det.
Men det handler slet ikke om Thule, endsige om den grønlandske befolknings rettigheder, dertil er hele sagen altfor globalt betydningsfuld. Den såkaldte ABM-traktat fra 1972 forbyder udvikling og opstilling af raketforsvarssystemer, fordi datidens supermagter indså, at skønt defensivt af navn, vil et sådant forsvarssystem være offensivt af gavn. Hvis en atommagt mener sig selv usårlig for angreb udefra – og dermed også for gengældelseshandlinger – vil den nemlig i højere grad være fristet til selv at tænke i angrebsbaner, og andre magter må med rette frygte for deres egen sikkerhed.
Det var kritikken mod Ronald Reagans stjernekrigsplaner. Og selvom det nu hedder sig, at det nye missilforsvar kun skal beskytte USA mod de såkaldte slyngelstater, Nordkorea, Irak og andre, så ved både Rusland og Kina, at den påstand er meget langt ude, og derfor vil deres nationale interesse diktere dem at træffe passende modforholdsregler. Med andre ord: bundproppen vil blive trukket ud under hele det sæt af aftaler og den internationale forståelse om nedrustning, som blev opnået i 80’erne ikke mindst i kraft af Gorbatjov og de vesteuropæiske fredsbevægelser. En ny oprustningsspiral vil blive sat i gang.
Det ved Pentagon, det amerikanske forsvarsministerium, meget vel. Og det ved også Pentagons juniorminister for europæiske anliggender, der tilfældigvis også er forsvarsminister her i landet, fordi han har dansk statsborgerskab og bærer det danske navn Hans Hækkerup. Også Niels Helveg Petersen ved det. Og den viden forsvinder ikke, bare fordi han holder sig for øjnene.