Af KLAVS BIRKHOLM
Torsdag den 14.april var jeg deltager i en debat om hjernedoping på Panuminstituttet i København. Endnu engang blev det tydeligt, at interessen blandt studerende for hurtige genveje til præstationsresultater er voksende, mens sagkundskaben maner til forsigtighed. Som indlæg i denne debat publicerer jeg her en 16 minutter lang samtale med den amerikanske historiker og filosof, Francis Fukuyama. Ligesom Det Etiske Råd er Fukuyama af den overbevisning, at der bør ske en politisk regulering af udbredelsen af medicinsk optimerende præparater. Interviewet er også publiceret på Det Etiske Råds hjemmeside.
For at se samtalen, klik på navnet her og vent tålmodigt 15-20 sekunder: Francis-Fukuyama
Videnskaberne kan ikke være selvrådende i demokratiske samfund, siger Francis Fukuyama; de må virke i overensstemmelse med de størrre mål og den moral, der gælder i samfundet. Det gælder også – og ikke mindst – de nye bioteknologiske discipliner. I øvrigt er der ikke noget nyt i dette. Siden nazi-regimets sammenbrud har de vestlige samfund haft regler for den medicinske forskning, regler der måske nok har bremset hastigheden i diverse medicinske fremskridt, men som vi ikke desto mindre har anset for nødvendige.
Nu, hvor teknologierne gør det muligt at manipulere med menneskers stemning, følelser og intellektuelle formåen, bliver regulering endnu mere nødvendig, fortsætter Fukuyama. Sker det ikke, vil de i forvejen privilegerede kunne cementere deres positioner ved at optimere sig selv og deres afkom.
Hvad der bekymrer Fukuyama allermest, er dog ikke så meget de intelligensforbedrende midler, men dem der påvirker vores følelser – vrede, stolthed, frygt, skam. For disse følelser er en del af evolutionen, der har gjort mennesket til et socialt dyr. Hvis vi griber ind her, vil følgevirkningerne være helt uoverskuelige.
Derfor er det nødvendigt, at mange debattører – kommende fra vidt forskellige discipliner – nu går ind i debatten om medicinsk optimering, mener Fukuyama.
(Interviewet er optaget den 7.maj 2010)