Af KLAVS BIRKHOLM – offentliggjort i Kristeligt Dagblad 9.maj 2011
EN DEL af Det Tredje Riges forbrydelser mod menneskeheden blev begået af de medicinske professioner – læger, laboranter, klinikassistenter m.m. Deres uhyrligheder rakte fra eutanasi-programmer for handicappede børn, over nedkølingsforsøg på krigsfanger, til Joseph Mengeles famøse arveeksperimenter.
Retsopgøret med disse forbrydelser er den historiske baggrund for tilblivelsen af Helsinki-deklarationen, hvor Verdenslægeforeningen (WMA) anerkender et sæt etiske principper for al forskning og alle forsøg med mennesker, herunder også den forskning der kombineres med lægelig omsorg. [1]
Betydningen er ikke til at tage fejl af. Hvad domstolen i Nürnberg i 1947 fastslog for Det Tredje Riges vedkommende, gælder også i dagens Danmark og andre moderne stater: Ingen, der medvirker ved medicinsk behandling eller udvikling af lægemidler, som krænker de etiske principper om menneskelig værdighed eller informeret samtykke, kan unddrage sig et medansvar ved at henvise til, at han eller hun bare har handlet efter ordre og passet sit job uvidende om, hvad hans eller hendes bidrag i sidste ende har været anvendt til.
Selv hvis det koster jobbet at sige fra, er man i den slags tilfælde forpligtet til at gøre det. Det er essensen af såkaldt professionsetik.
DET HAR det danske medicinalfirma Lundbeck ikke begrebet et kvæk af. Sidste år blev firmaets præparat pentobarbital udvalgt af fængselsmyndighederne i Oklahoma, Ohio, Texas og South Carolina som nyt henrettelsesmiddel til dødsdømte. Flere andre stater overvejer at følge efter.
Baggrunden er, at det indiske firma Kayem Pharmaceutical – af etiske grunde – har valgt at indstille salget af sodium thiopental, der hidtil har været anvendt ved henrettelser i mange stater. Lundbecks pentobarbital skønnes p.t. at være den bedste, måske eneste erstatning på markedet. Foreløbig er seks fanger blevet aflivet med brug af præparatet (én af dem dødsdømt uden noget fældende bevis). [2]
Lundbeck er den eneste virksomhed med licens til at sælge pentobarbital i USA – under navnet ”Nembutal” omsættes 50 millioner doser årligt. Derfor har virksomheden flere muligheder for at hindre brugen ved henrettelser.
For det første har Lundbeck under amerikansk forbundslov mulighed for at sælge sin medicin på betingelse af en såkaldt slutbruger-aftale, som køberen under strafansvar er forpligtet til at respektere. En sådan aftale vil i praksis begrænse den amerikanske importørs muligheder for at distribuere medicinen til hvemsomhelst, forudsat at restriktionen har en vis rimelighed i forhold til det samlede marked (en forudsætning, der ubestrideligt er opfyldt i dette tilfælde).
For det andet er der tale om et medicinsk eksperiment. Nembutal sælges som middel mod epilepsi. Ved henrettelser skal det derimod anvendes som bedøvelsesmiddel i den første af tre sprøjter. [3] Men hvis bedøvelsen ikke indtræder, vil fangen blive totalt lammet af den næste sprøjte og lide en ekstrem smertefuld død uden at være i stand til at udtrykke det mindste. [4] Cary Kerr, der blev henrettet i Texas for fem dage siden, var skrækslagen over netop den mulighed.
Derfor er Lundbeck fra flere sider blevet opfordret til at udfærdige en risikoanalyse af stoffets effekt ved henrettelsesprocedurer, normalt et minimumskrav ved eksperimenter på mennesker.
Begge disse skridt afvises af Lundbecks ledelse. Koncernchef Ulf Wiinberg mener sig dækket ind af, at han er citeret i de amerikanske medier og i øvrigt har skrevet til delstatsmyndighederne. ”De ved, hvor vi står”, siger han.
”De ved, hvor vi står”! Denne udtalelse demonstrerer med plastisk tydelighed Ulf Wiinbergs opfattelse af, hvad etik går ud på. Fine udtalelser. Bortforklaringer af det væsentlige. [5] Men en virksomheds etik kan ikke på den måde klares ved at vaske hænder. Alle på Lundbeck, der har medvirket til at udvikle, producere og markedsføre Nembutal, har et medansvar i denne sag.
Jeg opfordrer Ulf Wiinberg, forskningschef Peter Høngaard Andersen, udviklingschef Anders Gersel Petersen og alt andet medicinsk uddannet personale på Lundbeck til at respektere deres egen Helsinki-deklaration.
[1] Deklarationen blev første gang vedtaget i 1964 og er siden blevet ajourført flere gange. I Danmark har den ikke mindst haft betydning ved oprettelsen af det videnskabsetiske komitésystem i 1980 og senere (mere indirekte) ved oprettelsen af Det Etiske Råd.
[2] Jeffrey Motts, der som den foreløbig seneste blev henrettet natten mellem fredag og lørdag (6.maj kl 18.00 lokal tid) var den første dødsdømte, der blev aflivet i South Carolina i to år. De lokale myndigheder har nemlig skønnet, at Lundbecks præparat igen gør det muligt at genoptage henrettelser, der ellers har været suspenderet i to år.
[3] Nogle stater, bl.a. Ohio, har ændret deres henrettelsesprotokol til én, stor dosis pentobarbital. Andre stater, bl.a. Texas, er gået over til en ny kombinations-cocktail af tre præparater: først pentobarbital, dernæst pancuronium bromid og til sidst potassium klorid.
[4] I en ekspertudtalelse den 29.oktober 2010 skriver professor i medicin ved Harvard Universitet, David B. Waisel: ”brugen af pentabarbital som som middel til at lægge en person i narkose har ingen klinisk historie og er ikke-standard. … Kombinationen af signifikante ubekendte som følge af pentobarbitals manglende kliniske historie som bedøvelsesmiddel, … sætter fangen i risiko for alvorlig, utilbørlig smerte og lidelse.” (David B Waisel er ikke imod dødsstraf, men har anæstesiologi som speciale.) Flere referencer hos den engelske organisation imod dødsstraf Reprieve – se http://www.reprieve.org.uk/
[5] Se også Lundbecks ”Code of Ethics” på http://www.lundbeck.com/corporate_responsibility/policies/code_of_ethics/default.asp