Er børn med tre genetiske forældre på vej?

– 22. august 2011

Af KLAVS BIRKHOLM – offentliggjort i Kristeligt Dagblad 22.august 2011

MULIGHEDEN for at frembringe børn med tre forældre rykkede et skridt nærmere i april, da et ekspertpanel fra Storbritanniens Etiske Råd (HFEA)[1] afleverede en redegørelse, som konkluderer, at forskningen på dette område er helt OK, men bør videreføres inden en eventuel lovliggørelse.[2]

De etiske perspektiver er svimlende, og som altid er forskernes formål ædle. Det handler om at erstatte en uheldig del af en moders æg med sundt materiale fra en donor.

I et befrugtet æg befinder 98 procent af arvematerialet sig i cellekernen – heraf stammer den ene halvdel fra moderen, den anden halvdel fra faderen. De sidste 2 procent er såkaldt mitokondrielt DNA og befinder sig uden om cellekernen. Populært kalder vi denne masse for embryonets ”kraftværk” eller ”madpakke”, og materialet stammer udelukkende fra moderen.

I sjældne tilfælde kan det mitokondrielle DNA være bærer af en arvelig sygdom, det gælder ikke mindst visse former for muskelsvind. Nogle af disse sygdomme er ubetydelige, andre meget alvorlige[3], og det er netop sådanne alvorlige lidelser, forskerne søger at eliminere ved så at sige at erstatte den syge madpakke med en rask.

Det kan gøres ved at tage cellekernen ud af det befrugtede æg og indsætte den i et donoræg fra en anden kvinde.[4] Således vil det kommende barn have genetisk materiale fra begge forældre plus en mindre andel fra donoren. Altså tre biologiske forældre.

Et forskerhold i Newcastle frembragte sidste år 80 af den slags fosteranlæg, som nu venter i fryseren. Holdets leder, professor Doug Turnbull siger, at hvis det ikke snart bliver lovligt at benytte dem, kan man ikke blive ved med at skaffe midler til hans forskning. På baggrund af rapporten fra HFEA håber lægerne nu, at en lovændring kan gennemføres allerede i 2012.

I BETRAGTNING af, hvor kolossale sundhedsproblemer verden har at kæmpe med, kan man måske undre sig over prioriteringen af en så avanceret forskning. Åbenbart har man rådighed over sunde donoræg, hvorfor så ikke bare befrugte dem med ’gammeldags’ reagensglas-teknik?

Det skyldes givetvis vort genetiserede menneskebillede. Det er ikke længere nok at få børn selv, de skal også bære begge forældres gener. Ja genetiseringen går videre endnu. I Storbritannien diskuterer man allerede, om også den donerende kvinde skal have en vis, begrænset forældremyndighed! (Hvordan man i så fald skal opmåle hendes 2 procent, står hen i det uvisse.)

Så i 2032 får vi måske en ny variant af det uetiske tv-program Sporløs, hvor et nysgerrigt kamera render i hælene på en manipuleret person på jagt efter sin ”mitokondriemor”!

Som det ofte har vist sig, kan forskernes ædle formål aldrig forhindre, at nye teknologier anvendes til noget helt andet end det oprindeligt tilsigtede. Allerede i 2008, da professor Turnbull første gang havde held til at frembringe et tre-forældres fosteranlæg, blandede lesbiske grupper sig begejstret i debatten: Et barn med to biologiske mødre – det må gøres til en rettighed for alle kvinder! Tilmed vil teknologien øge kvinders mulighed for at blive mødre i 60-års alderen eller senere, da friske mitokondrier kan gøre deres æg langt bedre!

Perspektiverne er som nævnt svimlende. Håber man som vordende forældre at fostre en langdistanceløber, gælder det om at skaffe en donor fra det løbestærke Kenya. Vil man hellere have en fodboldspiller, bør man frekventere det sprintstærke Jamaica.

Og husk: Enhver rettelse i de ufødte børns DNA vil forplantes i alle fremtidige slægtled. Bør lovgiverne sige ja til det?


[1] The Human Fertilisation and Embryology Authority. Se http://www.hfea.gov.uk/ HFEA fungerer i henhold til en lov, the Human Fertilisation and Embryology Act. Loven reguleres ind imellem, akkurat som den danske, og HFEA fungerer rådgivende i forhold til Underhusets lovgivning om kunstig befrugtning, fosterdiagnostik, stamcelleforskning, etc. I Storbritannien findes et konkurrerende organ, The Nuffield Council of Ethics, der herhjemme undertiden fremstilles som en pendant til Danmarks Etiske Råd. Det er det ikke. The Nuffield Council er en tænketank, der finansierer sig selv ved hjælp af fondsbevillinger og lign. Ingen af de to organer har det danske præg af lægmandsforsamling.

[3] Leighs Syndrom er den hyppigste blandt dissse mere alvorlige lidelser.

[4] En alternativ metode, som bl.a. har været udforsket i Oregon, USA går ud på at udskifte moderæggets mitokrondrier inden befrugtning (kaldet ”maternal spindle transfer”).